Tilfældig hjælp til selvmordstruede

Hver dag forsøger omkring 20 danskere at gøre en ende på deres liv. Men ikke alle får hjælp til at komme videre med livet. De efterfølgende tilbud om behandling afhænger nemlig af, i hvilken kommune eller amt den selvmordstruede har adresse. En ny undersøgelse af 'Opfølgende behandlings- og henvisningstilbud til selvmordstruede i Danmark' viser blandt andet, at 67 procent af de adspurgte 41 kommuner ikke har eller ikke kender til nogen relevante behandlingstilbud til gruppen af selvmordstruede, inklusive amtslige tilbud. Overraskende resultat Undersøgelsen er uarbejdet af antropolog Trine Fuglkjær Sørensen på vegne af Livslinien, en frivillig humanitær organisation, der arbejder med forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg i Danmark. Bestyrelsesformand for Livslinien Morten Thomsen er frustreret over resultatet af undersøgelsen, der blev præsenteret på en høring om netop forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. »Det er alvorlige tal. Og det kom noget bag på os, at tallet er så højt«, siger han. Også Lilian Zøllner, leder af Center for Selvmordsforskning, oplever, at behandlingen er vidt forskellig rundt om i landet: »Nogle steder i landet ved forældrene ikke, hvor de skal gå hen. Vi får henvendelser på forskningscenteret fra forældre, hvis barn har prøvet at begå selvmord«, fortæller hun. Risiko for tilbagefald Begge understreger, at hjælp og behandling er afgørende for dem, der forsøger selvmord. Erfaringen viser nemlig, at risikoen for, at de prøver igen, er stor. Men de enkelte kommuner og amter er ikke gode til at tage ved lære af andre kommuners og amters erfaringer med succesfulde projekter. »Der mangler vidensformidling og koordinering, så der ikke igangsættes projekter, der allerede er lavet andre steder«, siger Lilian Zøllner og peger på, at hjælpen og behandlingen måske kunne blive landsdækkende, hvis der blev »skabt et net af erfaringer«. Morten Thomsen mener ikke, at kommuner og amter prioriterer behandlingen af selvmordstruede højt nok. Og det er et problem, når der politisk lægges op til en lokal indsats, mener han. »Men der må være en balance, når det ikke lykkes. Det sker ikke ad frivillighedens vej, og så må man pålægge en struktur«, fastslår Morten Thomsen og foreslår en konkret behandlingsgaranti til selvmordstruede. »Spredt fægtning« Men det er socialminister Eva Kjer Hansen (V) ikke umiddelbart interesseret i. »Det skulle gerne være sådan, at borgere alle steder i landet føler, de kan få råd og vejledning og støtte i de her situationer. Men der har været sat rigtig meget i værk de seneste fem år, for eksempel fokus på undervisning af relevant personale. Og jeg håber og tror, at initiativerne er med til, at man bliver opmærksom på det der, hvor man måske ikke har lagt en politik på området«, siger Eva Kjer Hansen. Hun mener dog, at initiativerne har været »spredt fægtning«. Men ændringen i indsatsen skal i stedet findes i en større målrettethed, mener ministeren. »Jeg vil gerne styrke indsatsen, men jeg vil gøre det med udgangspunkt i, at vi får mere fokus på dem, der er i risikogruppen, og det er især unge kvinder, ældre mænd og personer med sindslidelser. For en mere målrettet indsats vil give bedre resultater«, siger Eva Kjer Hansen.