Ældrepenge gik mest til administration

Jagten på regeringens halve milliard til hjemmehjælp er endt. Pengene er fundet i god behold. »Vi kan konstatere, at kommunerne har brugt pengene på ældreområdet. Altså efter hensigten«, siger finansminister Thor Pedersen (V). Ministerens konstatering tager afsæt i en undersøgelse blandt alle landets kommuner, som er blevet bedt om at redegøre for, hvordan de har brugt deres bid af den ekstra, halve milliard, der på finansloven for 2002 blev afsat til ældreområdet. Undersøgelsen blev sat i gang, fordi kommunerne ikke umiddelbart kunne gøre rede for, hvordan de 500 millioner kroner var blevet brugt. Dyr administration Midt i glæden over, at stort set alle pengene - 484 millioner ud af de 500 - er anvendt på ældreområdet, blander sig malurten: to tredjedele af pengene er gået til administration og kun den sidste del - 135 millioner kroner - er omsat til flere hjemmehjælpstimer. »Det skyldes, at frit valg af hjemmehjælp skulle indføres, og det kræver en hel del analyser og beregninger. Men hovedparten af udgifterne er jo engangsudgifter, for når kommunerne først har fået det frie valg, koster det ikke så meget at vedligeholde«, siger Thor Pedersen. Kritik af system Den samme forventning har folketingsmedlem Ole Sohn (SF), som i sin tid startede jagten på den halve milliard, ikke. »Al erfaring viser, at den slags systemer koster meget at vedligeholde. Når der kommer en ny leverandør ind, skal vedkommende analyseres og bedømmes. I det hele taget går der også utroligt mange ressourcer til at kontrollere den slags ordninger«, siger han. Samtidig fastholder han, at den nye undersøgelse ikke afkræfter, at udgiften til den enkelte ældre i kommunerne uden for København falder. Mindre service »Det er ensbetydende med, at den enkelte ældre får mindre service. Den ældre kan jo ikke leve af, at pengene bliver brugt inde på forvaltningen«, siger han. I Kommunernes Landsforening glæder formand Ejgil W. Rasmussen (V) sig overordnet over undersøgelsens bundlinje - at den halve milliard er brugt inden for ældreområdet. »Det er jo godt nok, men man skal altså passe på med, at man ikke bliver mere optaget af de meget indviklede regnestykker og mindre af, hvordan borgerne oplever den service, kommunerne leverer«, siger han og henviser til de mange tilfredshedsundersøgelser, hvor de ældre typisk giver deres, lokale hjemmehjælp topkarakter. »De er jo ikke optaget af, hvor meget, der bliver brugt på administration. Hvis varen i yderste led er i orden, tyder det jo på, at der har været tale om nødvendig administration«, siger KL-formanden. For ikke igen at ende i et langvarigt slagsmål om tal og konti, har regeringen aftalt med KL i økonomiaftalen i sommer, at der skal indføres en mere gennemsigtig og ensartet praksis i kommunerne. På den måde bliver det fremover lettere at finde pengene og se, hvad de er gået til. »Det er en udmærket øvelse, men vi skal passe på med ikke at bruge alle kræfterne på at holde øje med, hvor hver eneste krone konteres. Så koster det for alvor penge, og det er vel at mærke penge, som borgerne ikke får meget glæde af«, siger Ejgil W. Rasmussen.