Pia Kjærsgaard kalder det 'forfærdeligt hykleri', når politikere på venstrefløjen tager afstand fra den frigivne danske Guantanamo-fange Slimane Hadj Abderrahmanes udtalelser om, at danske soldater og danske ministre er legitime angrebsmål i en hellig krig. De betragtede ham før som mediehelt og tiljublede ham, hævder Pia Kjærsgaard. EL: Jord i Kjærsgaards hovede Men Enhedslistens udenrigsordfører, Søren Søndergaard, svarer kontant igen: »Pia Kjærsgaard har jord i hovedet, og hun kan ikke fremlægge et eneste eksempel på, at venstrefløjen i Folketinget har glorificeret Slimane Hadj Abderrahmane,« siger han. Pia Kjærsgaard siger, at hun på et tidspunkt troede, at Abderrahmane skulle opstilles til Folketinget for et af de venstreorienterede partier. Enhedslisten opfordrer til gengæld Dansk Folkeparti til at fremlægge dokumentation for, at venstrefløjen skulle have betragtet den frigivne danske Guantanamofange Slimane Hadj Abderrahmane som en helt. EL tager skarp afstand fra fanges udtalelser »Den reelle forskel er, at vi forsvarer menneskerettighederne for alle, mens Pia Kjærsgaard kun forsvarer menneskerettighederne for hendes vennner på den yderste højrefløj,« siger Enhedslistens udenrigsordfører, Søren Søndergaard, der har taget skarp afstand fra Cuba-fangens udtalelser i tv. »Han lider jo af religiøs solformørkelse og hører nok mere hjemme i en Taliban-koloni i Afghanistan end i et demokratisk samfund,« siger Søren Søndergaard til Ekstra Bladet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























