Mere strid om binding til mobiltelefoner

Lyt til artiklen

'Det må I ikke bestemme', lyder den korte version af øjeblikkets slagsmål om, hvor længe en kunde må være bundet til et teleselskab, når selskabet har solgt kunden en billig mobiltelefon. 12 eller seks måneder? Normalt har det været seks måneder. Men Konkurrencestyrelsen sagde for nylig 12 måneder for 3G-mobilkunder, da teleselskabet 3 spurgte om lov. Men den beslutning vækker kritik, nu også fra politisk hold. »Når vi har sendt klare signaler om, at vi ikke har ønsket de lange bindingsperioder, virker det mærkeligt, at Konkurrencestyrelsen vurderer anderledes«, siger Tina Nedergaard, it- og teleordfører for Venstre til morgenavisen Jyllands-Posten. Tina Nedergaard bakkes op af teleordfører Thomas Adelskov (S), der ønsker ens vilkår for forbrugerne og mener, at kredsen af partier bag teleforliget træffer afgørelser om bindingsperioder. Ministerkritik Også videnskabsminister Helge Sander (V) har kritiseret Konkurrencestyrelsens beslutning. Det er dog ikke klart, hvor langt minister og politikere vil gå for at banke Konkurrencestyrelsen på plads. Og fra i morgen kan sagen blive endnu mere konfliktfyldt. Her holder Konkurrencerådet møde og behandler en ansøgning fra Sonofon, der også ønsker tilladelse til at låse mobiltelefoner i 12 måneder. Sonofon ønsker tilladelse til at binde almindelige 2G, altså GSM, kunder i et år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her