På fredag er ikke den 13. - men uheldet kan alligevel være ude for mange danske lastbilchauffører, der vil stå til bøde. Meget tyder nemlig på, at de fleste lastbiler ikke er blevet udstyret med de spejle, der ellers per 1. oktober er lovpligtige. I alt skal 50.000 lastbiler være forsynet med enten spejl eller kamera, som afslører, om en cyklist eller fodgænger er inde i den ellers blinde vinkel. Men hos firmaet Compaction, der leverer bilspejle, siger administrerende direktør Liz Idon til Ritzau, at branchen er håbløst bagefter: »Jeg mindes ikke endnu at have set en eneste lastbil med det ekstra spejl«, siger hun. 'Satanedeme så mange love' En tilsvarende fornemmelse sidder man med efter Politikens stikprøveopringninger til vognmænd, der ofte svarer henholdende. Således forklarer vognmand Klaus Larsen fra firmaet Kristoffer Larsen Transport A/S i Løsning, at han har fået spejle på en tredjedel af sine lastbiler. »Der laves satanedeme så mange love, at man næsten ikke kan finde ud af det«. Men kan du nå at montere spejle på alle dine biler? »Jamen det skal vi sgu da helst«. Posten: Vi når det Hos Post Danmark er direktør for Post Danmark Leasing Mogens Amskov mere selvsikker: »Der kan være en enkelt bil, der ikke når ind på værkstedet inden fredag, men ellers siger vore konsulenter, at vi når det«. Branchedirektør: Få spejle solgt Direktør Frank Hansen fra brancheorganisationen Autic, der repræsenterer 95 procent af leverandørerne af spejle, oplyser til Ritzau, at der indtil videre er solgt meget få spejle. I Holland faldt antallet af dræbte cyklister i højresvingsulykker til næsten det halve, da det særlige cyklistspejl blev indført.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Klumme af Christian Jensen




























