Irakisk minister imod hjemsendelser

Lyt til artiklen

Irak er endnu ikke parat til at tage imod de irakiske flygtninge, som opholder sig i Danmark. 'Tålmodighed' Så klar var beskeden, da den irakiske migrationsminister, Sorya Isho, mødtes med flygtninge- og bistandsminister Bertel Haarder (V). »Jeg beder om tålmodighed. Alle bør kunne forstå de problemer, vi har. Vores dårlige økonomi og den manglende sikkerhed betyder, at vi ikke er parat til at tage imod flygtninge, der vender hjem«, sagde Soryo Isho. Dermed er Bertel Haarders planer om at sende irakiske flygtninge tilbage stødt på alvorlige forhindringer. Han var ellers parat med en plan om at give flygtninge penge både til dem selv og deres hjemegn, hvis flygtningene frivilligt ville rejse hjem. Haarder: Kun frivillige hjemsendelser Bertel Haarder ønsker kun at kommentere den irakiske modstand ved at pointere, at han kun planlægger frivillige hjemsendelser. »Vi har ikke sendt nogen hjem med tvang«, sagde han. Pres fra DF Bertel Haarder er stærkt presset af Dansk Folkeparti, der kræver afviste irakiske asylansøgere sendt tilbage. Partiet vil have, at Danmark om nødvendigt skærer i bistanden til Irak for at få gang i hjemsendelserne. Gør regeringen ikke det, vil Dansk Folkeparti ikke stemme for finansloven. »Den irakiske minister beder os om forståelse for problemerne i Irak. Så må hun også forstå, at hvis der i Danmark skal være forståelse for at hjælpe Irak med flere millioner kroner, så skal landet også tage imod sine afviste asylansøgere«, siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Peter Skaarup.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her