Dyrt at betale sig fri for asylsøgere

Flygtninge- og Udviklingsministeriets håb om at begrænse antallet af somaliske asylsøgere ved at hjælpe dem i Kenya er ikke det første danske forsøg på at købe sig fred for flygtninge med løfter om udviklingsbistand. »Menneskehandel«, råbte borgerlige politikere - dengang i opposition - da SR-regeringen i 1997 lovede Somaliland udviklingsbistand og samtidig underskrev en aftale om hjemsendelse af afviste asylsøgere. Som omtalt i Politiken de seneste dage vil Flygtninge- og Udviklingsministeriet tilbyde Kenya hjælp med at drive lejre for somaliske flygtninge i landet. Et af formålene er at begrænse strømmen af somaliske asylsøgere til Danmark. Lokale politikere lugtede penge Der var lignende tanker bag aftalen med Somaliland, en region i det nordlige Somalia, der har erklæret sig selvstændig. Danmark havde i 1997 svært ved at sende afviste asylsøgere fra området hjem. Og de lokale politikere fornemmede, at den danske desperation kunne udnyttes. »Udlændingestyrelsen har efter et besøg i området vurderet, at de somaliske myndigheder vil betinge sig økonomisk støtte i forbindelse med forhandlingerne om en tilbagetagelsesaftale«, som der står i et referat fra et møde i den daværende SR-regering. Det var med til at få folk som den nuværende finansminister Thor Pedersen (V) til at stemple de to aftaler som »menneskehandel« Prisen for hver af de 40 hjemsendte asylsøgere i den første aftale blev udregnet til omkring en million kroner. Aftale fornyet flere gange Syv år senere er aftalen om hjemsendelse blevet fornyet flere gange. Aftalen har ifølge politiet været effektiv til at standse strømmen af asylsøgere fra Somaliland, som i det store hele er ophørt. »Siden de fleste får afslag, og at de derpå rent faktisk bliver udsendt, er der ikke megen fidus for dem i at komme«, siger vicerigspolitichef Hans-Viggo Jensen, der som chef for Rigspolitiets afdeling E har ansvaret for hjemsendelsen. De fleste af de asylsøgere fra Somaliland, der stod foran hjemsendelse, »forsvandt« umiddelbart efter aftalens underskrivelse i 1997. Og siden har rigspolitiet kun fulgt 11 afviste asylsøgere hjem til Somaliland - den seneste for to uger siden. Øget bistand Somaliland har til gengæld modtaget og fået løfter om yderligere bistand. I alt er det gennem tre bevillinger blevet til 168 millioner kroner i perioden 1997-2005. Hvis man anlægger vinklen om menneskehandel, har hjemsendelsen af de 11 asylsøgere kostet godt 15 millioner kroner i ulandsbistand pr. stk. Udvikling Men pengene er gået til udvikling i det ene af de to områder i Somalia, der har været roligt nok til at håndtere egentlige udviklingsprojekter. Derudover er det umuligt at sige, hvor mange potentielle asylsøgere, der på grund af hjemsendelsesaftalen - og med udsigt til udvikling i hjemlandet - har valgt at blive væk. Hans-Viggo Jensen håber, at et øget samarbejde med Kenya om en indsats for somaliske flygtninge yderligere kan begrænse antallet af asylsøgere uden en bæredygtig sag. »Hvis der kan komme en positiv effekt ved, at der ikke kommer asylsøgere, er det en klar fordel«, siger han. Håber på grundigere registrering Flygtninge- og Udviklingsministeriet håber også at bidrage til en bedre registrering af somaliske flygtninge i Kenya. Det kan gøre det lettere at afvise asylsøgere med den begrundelse, at deres første sikre opholdssted er Kenya. En øget dansk tilstedeværelse i Kenya kan også gøre det lettere at afvise kenyanske statsborgere med somalisk baggrund. Et ukendt antal har gennem årene løjet sig til asyl i den vestlige verden med historier om forfølgelse i Somalia, hvor de aldrig har boet.