Frihedsstraf til flere unge

Regeringens hårde linje over for kriminelle unge slår nu voldsomt igennem. Antallet af unge mellem 15 og 18 år, der ender bag lås og slå, er steget kraftigt fra 2002 til 2003, viser en ny redegørelse fra Justitsministeriet. Kriminolog: Meget kortsigtet Mens 275 unge blev frihedsberøvet i 2002, steg antallet til 375 i 2003. Det svarer til en stigning på 35 procent. »Denne tendens er svært uheldig, for vi ved jo netop, at frihedsstraffe bare giver øget kriminalitet, ikke mindre kriminalitet. Det rammer som en boomerang, når de unge kommer ud og er mere kriminelle, end da de fik frihedsstraffen. Det er en meget kortsigtet løsning, som på langt sigt snarere bidrager til øget kriminalitet«, siger kriminolog, professor dr.jur. Flemming Balvig fra Københavns Universitet. Organisationer: Den dårligst tænkelige løsning Også Børnerådet og Børnesagens Fællesråd finder udviklingen stærkt problematisk. Den er et tegn på, at både forebyggelse og behandling af de hårde kriminelle unge er slået fejl. »Det er foruroligende, fordi frihedsberøvelse over for unge er den dårligst tænkelige løsning. De kommer ikke i behandling og får ikke undervisning. Vi går rundt og kalder dem utilpassede, umulige og uanbringelige, men i virkeligheden er der ingen børn, der ikke kan nås«, siger formand for Børnesagens Fællesråd Peter Grevsen. Espersen: Hammeren skal falde første gang Justitsminister Lene Espersen (K) mener derimod, at den kraftige stigning i frihedsberøvede unge falder fuldstændig i tråd med regeringens politik på området. »Vi har skærpet straffen for vold, fordi vi synes, at folk, der begår vold mod andre, skal have længere tid i fængsel. Og det rammer selvfølgelig også de unge. Vores indsats går meget ud på at sikre, at der er konsekvens fra første gang, den unge kommer i konflikt med loven«, siger hun. Flest med anden etnisk baggrund Den nye redegørelse viser samtidig, at unge med anden etnisk baggrund end dansk er klart overrepræsenteret i statistikken. Selv om de kun udgør knap 10 procent af de 15-17-årige i Danmark, så udgjorde de både i 2002 og 2003 knap halvdelen af de unge, der modtog en frihedsstraf. Talsmand for landets sikrede institutioner Eva Halgren siger om den store andel kriminelle unge med indvandrerbaggrund: »De tror ikke på fremtiden og føler sig uønskede overalt. Derfor laver de mere meningsløs kriminalitet«. Minister: De har brug for hårdere metoder Justitsministeren mener, at overrepræsentationen i højere grad skyldes, at mange unge med indvandrerbaggrund ikke kan tales på plads, men har brug for hårdere metoder.