Håndboldtræneren Anja Andersen har vundet en sag mod ugebladet Se og Hør. Bladet skrev i november 2002, at træneren for Slagelses håndboldkvinder var blevet kæreste med en af holdets spillere, og det fik sagsanlægget til at rulle. Østre Landsret skriver i sin dom, at historien ingen sportslig vinkel havde, men reelt kun handlede om parrets personlige forhold. Og det burde stå klart for Se og Hør, at de to ikke ønskede offentlighed om deres privatliv. Journalister skal betale Derfor skal chefredaktør Henrik Qvortrup betale 40.000 kroner i bøde, mens to af ugebladets journalister skal til lommerne og betale hver 15.000 kroner. Også i byretten fik Anja Andersen medhold, og det var Se og Hør, der havde anket dommen videre til landsretten.
Anja Andersen slog Se og Hør i retten
Lyt til artiklen