Hver tredje dansker på kant med loven

Lyt til artiklen

Årgang 1970 har været under lup, og det ser ikke for godt ud med lovlydigheden. Omkring 30 procent af danskere født det år har været i konflikt med ordensmagten - og så er fartbøder under 1000 kroner og cykelture uden lys endda ikke regnet med. Det viser en ny stor, endnu ikke offentliggjort undersøgelse, som Justitsministeriet har lavet blandt alle danskere, der er født i 1970. Falder med alderen »Det er et ret højt tal, men det passer meget godt med tidligere undersøgelser«, forklarer fuldmægtig i Justitsministeriets forskningsenhed Hanne Stevens til Ritzau. »Men det er ofte unge mennesker, der begår kriminalitet. Og det er noget, mange mennesker vokser fra. Det skal også siges, at der blandt de dømte er mange, som kun er dømt én gang«, siger hun. Langt de fleste debuterer som kriminelle, inden de fylder 20 år. Herefter falder sandsynligheden for, at man tager hul på en kriminel løbebane. Indvandrerbaggrund ikke forklaring Undersøgelsen viser også, at unge, der har flyttet mange gange - eller været længe om at gøre folkeskolen færdig - er mere kriminelle end andre unge. Undersøgelsen viser samtidig, at det er lige meget, om folk har indvandrerbaggrund eller ej, når man ser på de mulige forklaringer til kriminalitet. »Det tyder på, at det er de samme risikofaktorer til kriminalitet, der gør sig gældende blandt danskere og blandt personer med udenlandsk baggrund«, siger Hanne Stevens. Passer på andre årgange Knap 71.000 personer, der alle fylder 34 år i år, indgår i undersøgelsen, som dermed er en af de største inden for kriminalitetsforskningen i Danmark. Men resultatet gælder formentlig også for de årgange, som ligger i nærheden af 1970, siger Hanne Stevens. »Og min formodning er, at også de årgange, som ligger længere væk fra 1970«, viser samme mønster, siger hun. Undersøgelsen er et delresultat af et større forskningsarbejde, som endnu ikke er afsluttet. Derfor kan tallene med tiden godt blive korrigeret en smule, men tendenserne er der ingen tvivl om, siger Hanne Stevens.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her