I sidste uge åbnede først de Radikale og derefter Socialdemokraterne op for, at de ikke ubetinget vil støtte tilstedeværelsen af danske tropper i Irak, hvis sikkerhedssituationen ikke forbedres i landet, så der kan afholdes valg. Gallap lavede for Berlingske i dagene efter en undersøgelse af danskernes holdning til fremtiden for de danske soldater, og den viser at flere end 50 % af danskerne vil have tropperne hjem, hvis der ikke kan afholdes valg. Til avisen siger tidligere Venstre-udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, at Niels Helveg Petersen (R) og co.'s udmeldinger er skyld i den faldende opbakning. »Det er klart, at når politiske ledere - der oven i købet er tidligere udenrigsministre - udtaler sig, som de har gjort, så påvirker det mange menneskers opfattelse af situationen«, siger Ellemann. Ellemann mener S og R's holdning er tåbelig, fordi den vil opildne terroristerne til at fortsætte, men vil ikke anklage danskere, der deler partiernes holdning, for det samme. »Jeg tror, at et flertal af danskere giver udtryk for, at hvis det hele brænder sammen, så skal vi vel ikke blive der, og det er der jo en vis portion sund fornuft i. Og man kan ikke af den enkelte vælger kræve den fornemmelse for taktisk og strategisk tænkning, som de politiske ledere burde være udrustet med«, siger Ellemann. Helveg kan ikke se det uansvarlige Niels Helveg Petersen afviser Ellemann's påstande. »Det er en illusion at tro, at man ikke skal diskutere et emne af denne art, for det skal man, og det sker over hele verden. Så jeg forstår ikke talen om, at det er uansvarligt at diskutere sådan et politisk anliggende. Hvorfor skulle det ikke diskuteres i Danmark?«, spørger Niels Helveg Petersen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























