Foreninger og organisationer får nu hjælp til at skaffe flere frivillige med en ny kampagne 'De frivillige engle'. Selv om hver tredje dansker udfører frivilligt socialt arbejde, er der behov for nye ansigter. Omkring hver tredje, der i dag arbejder frivilligt, overvejer at stoppe, viser en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet. Minister: Vi har alle et ansvar Bag kampagnen står Socialministeriet, som vil have flere til at yde en indsats og med en hjemmeside gøre det nemmere for interesserede at finde et 'ledigt job'. »Det frivillige arbejde er ikke forbeholdt en bestemt slags mennesker. Vi har alle et medansvar for at give en hjælpende hånd til de, der i en periode har brug for det«, siger socialminister Eva Kjer Hansen (V). Ifølge undersøgelsen fra Socialforskningsinstituttet er 35 procent af danskerne engageret i frivilligt arbejde.
Minister leder efter flere frivillige til det sociale arbejde
Lyt til artiklen