Det er ikke lykkedes for Farums borgmester Lars Carpens (V) at overbevise borgmesterkollegerne i Allerød og Birkerød om, at de bør lægge sig sammen med Farum. Carpens havde inviteret borgmestrene Ove Alminde (K) og Eva Nejstgaard (K) fra henholdsvis Birkerød og Allerød til et sonderende møde i aftes, men de to nabokommuners usikkerhed over for det skandaleramte Farum er endnu ikke overvundet. 'Farums økonomi er problematisk' Ove Alminde lægger ikke skjul på, at Farum ikke står øverst på ønskelisten. »Der ligger er kæmpeproblem med Farums økonomi, så det er klart, at kommunerne ikke står i kø for at lægge sig sammen med Farum«, siger Ove Alminde til Ritzau. Eva Nejstgaard er knap så afvisende, og vil nu invitere Farum og Hillerød til et fælles møde for at undersøge grundlaget for et samarbejde om en sammenlægning.
Naboerne holder afstand til Farum
Lyt til artiklen