En hest blev natten mellem lørdag og søndag mishandlet på en mark nær Jels i Sønderjylland, oplyser TV Syd. Forbryderen skar tre dybe flænger i den drægtige hoppes skamlæber. Den værste flænge er 12 centimeter lang og tre centimeter dyb, oplyser dyrlæge Peter Gram, Rødding. Hestemishandlingen er det syvende tilfælde i Sønderjylland. I Midt og Vestjylland er 26 heste blevet skændet i de seneste år, mens Fyn tegner sig for et enkelt tilfælde. Hoppen i Jels havde ikke grime på, og den var derfor i stand til at flygte fra hestemishandleren.
Nyt tilfælde af hestemishandling i Sønderjylland
Lyt til artiklen