I en række europæiske lande har den danske royale skilsmisse været blandt dagens topnyheder i flere medier. Størst har interessen været i vore skandinaviske nabolande, men også i England og Tyskland har nyheden fra verdens ældste monarki fyldt godt i nyhedsstrømmen. 'Fest-prinsen' I Storbritannien, hvor royale skilsmisser altid er godt sladder, fokuserer medierne især på Joachims formodede hang til racerbiler og fester. BBC fortæller, at »danske medier i flere måneder har spekuleret i, at det populære par ville gå fra hinanden som følge af prinsens begejstring for fester og racerbiler«. Samme tema verserer i den britiske avis The Guardian: »Mens Alexandra udførte sine officielle pligter, gik Joachim under tilnavnet 'festprinsen', fordi han brugte mere tid på at se fodbold, køre racerbil og gå til rockkoncerter«, skriver avisen på hjemmesiden. Forskelligheder Norske Verdens Gang konstaterer, at rygterne om en snarlig skilsmisse mellem prins Joachim og prinsesse Alexandra har verseret længe. Avisen konstaterer på hjemmesiden, at parret »har optrådt hver for sig i flere sammenhænge, hvor det ville være naturligt, at de var sammen«. Desuden påpeger avisen - ganske som de britiske medier - parrets forskelligheder: »Alexandra viser tydelig interesse for almindelige mennesker og deres gøremål, mens Joachim elsker fart, spænding, musik og morskab«, skriver VG på hjemmesiden. En katastrofe Hos den svenske avis Aftonbladet vurderer avisens royale ekspert Daniel Nyhlén, at skilsmissen er »en katastrofe for det danske kongehus«. Han er overbevist om, at forældremyndigheden over parrets to børn, i tilfælde af uenighed mellem parterne, med sikkerhed vil tilfalde prins Joachim: »Monarkiet bygger på et konservativt verdensbillede. Og så har en prins større ret til sine børn end børnenes mor, som end ikke var prinsesse fra begyndelsen«, vurderer han. Bild først i Tyskland I Tyskland, hvor det danske kongehus ofte rydder overskrifter i ugeblade og formiddagsaviser, er den kulørte avis Bild først med nyheden på nettet: »Det er den første skilsmisse i nyere tid i Europas ældste monarki«, konstateres det sørgmodigt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























