Hver ottende udlænding udebliver fra danskkurser

Hver ottende nyankommen udlænding kommer ikke af sted til det danskkursus, som ellers kræves i lovgivningen. Men det gør de andre syv ud af otte. Og det var især det, undervisningsminister Bertel Haarder (V) torsdag valgte at hæfte sig ved, da han skulle kommentere en ny undersøgelse om fremmødet på sprogskolerne: »Jeg havde frygtet, at det så værre ud«, lød det fra mobiltelefonen i Haarders ministerbil i Østjylland. Bøde for at blive væk Alligevel havde Bertel Haarder også valgt samme dag til at lancere et lovforslag, som han håber vil resultere i et endnu bedre fremmøde: I fremtiden skal det koste 5.000 kr., hver gang en udlænding misser ét af de seks moduler på det obligatoriske danskkursus. Endnu en ting gjorde ministeren glad på samme område: Torsdag kunne han i Politiken læse detaljer fra et radikalt forslag om, at nyankomne familiesammenførte ikke skal have automatisk ret til sociale ydelser. De skal optjene retten via sprogkursus og arbejde. I dag har familiesammenførte først ret til overførselsindkomst efter syv år, men de radikale lægger op til yderligere stramning - til gengæld forlanger partiet den såkaldte 24-års regel afskaffet. »Det viser, at de radikale og vi i regeringen ser de samme behov: At udlændinge skal lære at klare sig selv. Det er glædeligt«, siger Bertel Haarder. Han finder dog regeringens eget udspil nemmere at administrere: Bertel Haarder forestiller sig, at af den bankgaranti på 50.000 kr, som ægtefæller til familiesammenførte i forvejen skal stille, skal de 30.000 kr. opfattes som depositum - pengene kan ægtefællen beholde, hvis den familiesammenførte følger sine kurser, ellers betales der strafgebyr af beløbet. »Vi er nødt til at gribe til den slags metoder for at undgå, at folk falder fra undervisningen«, siger ministeren med henvisning til den nye undersøgelse, der viser, at mere end hver femte, der forlod danskkurserne i undersøgelsesperioden, faldt fra på grund af sygdom, orlov, barsel eller børnepasningsproblemer. Venligt skub Bertel Haarder peger også på tal fra Danmarks Pædagogiske Universitet, der viser, at op imod halvdelen af alle unge med anden etnisk baggrund er »funktionelle analfabeter«. »Men mange udenlandske familier kan ikke betale den bøde. Og mange familiesammenførte kan have gode grunde til ikke gennemføre danskkurset - sygdom for eksempel?

»Jeg synes, det er en hjælp, at vi skubber dem til at gennemføre. Danskundervisningen er jo kun gratis i de første tre år. Og danskkundskaber er forudsætningen for senere at få permanent opholdstilladelse og indfødsret«, siger ministeren og fortsætter: »Den danske mand med den thailandske ægtefælle skal også vide, at hun skal lære dansk. Ellers koster det ham«. Kommunernes Landsforening (KL) er ikke imod udspillet, men chefkonsulent hos KL, Birger Mortensen, siger til Ritzau, at det er at skyde spurve med kanoner - fordi det kun er en lille gruppe, der ikke går til dansk. Og afdelingsleder på Århus Kommunes Sprogcenter, Birgit K. Hansen, har den erfaring, at de fleste udlændinge ønsker danskundervisning: »Man behøver ikke sanktionere. Oplysning og dialog kunne være lige så godt«, siger hun.