Terrorismen har sine rødder i islamismen. Den er den nye verdensrevolutionære bevægelse, som den frie verden bliver nødt til at forholde sig til, efter at den stort set har fået det gjort af med kommunismen og nazismen. Så hårdt langede Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, ud efter den fundamentalistiske udgave af islam ved indledningen af partiets årsmøde i Odense. Endemålet for denne udgave af islam er en verdensomspændende sharia, og den eneste klippeblok på vejen mod dette mål er den frie, civiliserede verden. »Det er denne verden, man vil til livs. Så er det op til os, om vi frivilligt flytter os«, sagde Pia Kjærsgaard ifølge Ritzau. Lovgivning skal skærpes Hun vil ikke tillade, at islam som religion og samfundsanskuelse får dominerende indflydelse i et kristent Danmark og et kristent Europa. Derfor afviser hun, at Tyrkiet kan blive medlem af EU, og derfor lancerede hun i sin tale på landsmødet krav om, at lovgivningen skærpes yderligere for at forhindre, at fundamentalistisk islamisme får yderligere fodfæste i indvandrermiljøerne. »Vi ved, at en række fanatiske, totalitære islamistiske bevægelser opererer mere eller mindre frit midt i vores hovedstad. Regeringen ved det også, men gør ikke noget ved det«, siger Pia Kjærsgaard ifølge Ritzau. Tilfreds med samarbejde Pia Kjærsgaard roste samtidig samarbejdet med regeringen og sagde, at såfremt Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti igen får flertal efter det kommende valg, skal det fornuftige samarbejde fortsætte. »Og det vil bestemt være til landets fordel«, sagde hun. Regeringsalternativet S og R har hun ikke megen fidus til. Men hun afviste ikke at samarbejde med dem, hvis regeringen mister sit flertal ved det næste valg. »Vi vil fortsat søge byrden, søge indflydelsen, søge ansvaret«, fastslog hun.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.