Folketingets præsidium kræver inden oktober en skriftlig redegørelse fra løsgængeren Peter Brixtofte om hans såkaldte 'gruppestøtte' på knap 900.000 kroner. Det oplyser Folketingets formand, Christian Mejdahl (V), efter sit møde med Peter Brixtofte. Gruppestøtten er en økonomisk hjælp til de enkelte medlemmers arbejde i Folketinget - herunder sekretærarbejde. Usammenhængende redegørelse Dagens møde skyldtes oplysninger om, at Brixtoftes sekretær i Folketinget, Peter Wilkens Nielsen, sideløbende på ulovlig vis har arbejdet som blandt andet ejendomsmægler i firmaet 'Brixtofte Boliger Tyrkiet'. Brixtofte bliver nu bedt om en skriftlig redegørelse, fordi hans mundtlige redegørelse var »usammenhængende«, forklarer Christian Mejdahl. Han betegner det som en alvorlig sag, når der blev rejst tvivl om Folketingets omdømme. Peter Brixtofte mener derimod, at han har opført sig »pinligt korrekt«, skriver Ritzau. Stifter og direktør Peter Wilkens Nielsen har ifølge B.T. siden 7. marts 2003 været direktør i Brixtoftes selskab Masivi ApS. Han blev også 19. maj i år registreret som stifter og direktør i Peter Brixtoftes nye foretagende, 'Brixtofte Boliger Tyrkiet ApS'. Men Wilkens Nielsen er samtidig sekretær for folketingsmedlem Peter Brixtofte, som Folketinget har bevilget 37.263 kroner om måneden til sekretærhjælp. Som folketingssekretær må han udelukkende hjælpe Peter Brixtofte med dennes politiske arbejde. I modsat fald kan Folketingets præsidium stoppe bevillingen til sekretærarbejde eller forlange pengene tilbage. Brixtofte afviser Brixtofte, der sideløbende er involveret i retssagen om de økonomiske forhold i Farum Kommune, har hele tiden afvist anklagerne og hævdet, at Wilkens Nielsen har arbejdet frivilligt i Brixtoftes firmaer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Putins elitestyrker i Kursk var ekstremt brutale mod Ukraine. Men en enkelt mand sørgede for at ramme dem rigtig hårdt
70 år
»Jeg gider ikke høre voksne mænd flæbe over, at de fylder 70 og endegyldigt har mistet deres ungdom«
Debatindlæg af Jaime Nicolaisen
Køen vokser foran Københavns nye mikroskopiske spisested, og det forstår jeg godt. Men priserne? Av, av, av
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Daria Malling




























