DSB sætter skoleelever i rygerkupéer

Da en 8. klasse fra Det Fri Gymnasium i august måned tog til Fyn med DSB, undrede både lærere og elever sig over, at en stor del af eleverne havde fået pladser i en rygerkupé. »Nogle af børnene prøvede at komme til at sidde ned i ikkeryger-afdelingen, men der var ikke plads, så de, der slet ikke kunne holde røgen ud, satte sig ud i mellemgangen«, fortæller folkeskolelærer fra Det Fri Gymnasium Shân Mari Nissen. »Det er særdeles uheldigt, at børn bliver tvunget til at opholde sig et sted, hvor andre ryger. Det burde ikke kunne forekomme«, siger Jørgen Falk, konsulent i Sundhedsstyrelsen og påpeger, at passiv rygning kan være med til at fremprovokere anfald hos børn, der lider af astma eller allergi. Mange rygerpladser Jens Mortensen, kontorchef i DSB Skolerejser, understreger, at DSB gør alt for at undgå at placere skolebørn i rygerkupéer: »Når vi placerer nogle på rygerpladser, er det typisk, fordi der rejser mange skoleklasser på det samme tidspunkt. Og så har der ikke været andre muligheder. Det er klart, at vi så vidt muligt undgår at placere skolebørn i rygerkupéerne«, siger han, men erkender, at DSB i øjeblikket har et kapacitetsproblem: »Det er lidt af et dilemma, for vi må helt klart erkende, at vi forholdsvis har for mange rygerpladser. Lige nu har vi et problem, fordi vi har et sted mellem 20 og 30 procent rygepladser«, siger han og forklarer, at DSB også bliver nødt til at tage hensyn til pendlere og almindelige reservationer - også på de store skolerejsedage. Hvor mange pladser, der bliver besat af skolerejser, pendlere og dem, der bestiller pladser, afhænger af afgangstidspunktet. »Vi ved normalt nogenlunde, hvor mange der er med toget, og hvor de skal hen. Og så bliver skolerejserne et kompromis derimellem. Vi har et ansvar for at udnytte materialet så godt som muligt«, siger han. Han understreger, at de skoleklasser, der får rygerpladser, bliver informeret i forvejen, og at det som minimumskrav fremgår af deres billetter, sådan at skolelæreren har mulighed for ændre afrejsen, hvis de ikke vil sidde i de tilrøgede omgivelser. Men det vil oftest betyde, at klassen kommer et par timer senere af sted end først ønsket, forklarer Jens Mortensen. Ifølge Shân Mari Nissen, lærer på Det Fri Gymnasium, blev skolen ikke informeret på forhånd. »Jeg skal sørge for, at det fremgår lidt tydeligere af bestillingen i fremtiden«, siger Jens Mortensen, der anslår, at cirka hver 20. skoleklasse havner i en rygerkupé. »Men det løser sig, når vi får vores IC4-tog, for der er forholdsvis færre rygerpladser, og når vi får dem, har vi luft, så vi kan bytte vores nuværende togsæt om, så der bliver færre rygerpladser«, siger han. De nye IC4-tog skal efter planen tages i brug i løbet af 2005, og DSB planlægger samtidig ombygninger for omkring 100 millioner, oplyser salgsdirektør Bjørn Wahlsten: »Det er ikke bare sådan noget, man gør med et knips med fingrene. Det er et ombygningsprogram, som også skal runde Finansudvalget, fordi det er så stort et projekt. Det kommer til at indeholde, at vi cirka halverer rygerpladserne i toget og rykker dem ned i bagenden af toget, hvor de i dag er placeret i midten af toget«, forklarer han. Hvorfor fjerner I ikke bare alle rygerpladserne?

»Det overvejer vi også som et alternativ, men det har den ulempe, at vi så fjerner et antal pladser i toget, og det vil jo reelt betyde, at rygerne så optager flere pladser end ikkerygerne. I spidsperioder giver det flere ståpladser«, siger Bjørn Wahlsten.