Frederiksberg Politi har anholdt fire personer, der sigtes for at stå bag kunsttyveriet mod Georg Jensen i sommer. 400 Georg Jensen ure og omkring 1.000 stykker sølvbestik forsvandt fra Den Kongelige Porcelænsfabriks lokaler på Frederiksberg i København ved indbruddet i juni. Kriminalinspektør Bent Isager-Nielsen siger, at politiet under ransagningerne udover genstande fra Georg Jensen-kuppet også har fundet en del tyvekoster fra andre tyverier og indbrud. 'Godt materiale' mod de sigtede Bent Isager-Nielsen ønsker ikke at afsløre, hvordan politiet kom på sporet af de fire sigtede, men siger, at politiet under efterforskningen har haft 'mange følere ude i mange miljøer'. »Vi besluttede stille og roligt at begynde at kigge på de forskellige muligheder blandt de mistænkte, og der har vi så ramt - tror vi - ind i den rigtige gruppering, siger Bent Isager-Nielsen til Ritzau. Han siger, at politiet har 'et godt materiale' på de fire sigtede. Politiet offentliggjorde først anholdelserne efter, at det første grundlovsforhør var kommet i gang, hvor anklageren havde fået opfyldt ønsket om lukkede døre. Flere sølvtyverier 1.000 stykker sølvbestik, der skulle leveres til den jordanske dronning, var udsmykket med krone, monogram og indskriptioner og kostede cirka to millioner kroner. De 400 armbåndsure kostede cirka 2,8 millioner kroner. Også i foråret blev der stjålet Georg Jensen-sølv, da Statens Museum for Kunst blev bestjålet. Her lykkedes det gerningsmændene at slippe væk med udstillede sølvvarer for 800.000 kroner fra en jubilæumsudstilling for Georg Jensens Sølvsmedie. I julen 2001 var Den Kongelige Porcelænsfabrik også udsat for tyveri. Her stjal tyvene 1.000 porcelænsfigurer til en værdi af 1,2 millioner kroner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























