De omkring 3.800 medlemmer af Socialdemokraterne i København får seks kandidater at vælge mellem, når de om to uger modtager en stemmeseddel, hvor de skal pege på deres favorit til posten som ny overborgmester i København. Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S) meddelte tidligere på sommeren, at han stopper, når der i november 2005 er kommunalvalg, og da fristen for at opstille kandidater til overborgmesterposten udløb onsdag middag, var der indløbet seks kandidatnavne - tre mænd og kvinder. Stor aldersspredning Det er de to folketingsmedlemmer Ritt Bjerregaard og Claus Larsen-Jensen, de tre medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation Karen Hækkerup, Winnie Berndtson og Finn Rudaizky samt formanden for Socialdemokraterne i 12. kreds Bispeeng, Kim Christensen. Aldersmæssigt er der en spændvidde fra 30 til 63 år fra Karen Hækkerup til Ritt Bjerregaard. I de kommende uger arrangerer Socialdemokraterne tre kandidatmøder. Derefter får partimedlemmerne 18 dage til at træffe deres valg og indsende stemmesedler, og resultatet af afstemningen offentliggøres den 18. oktober.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























