R vil stramme udlændingeregler

Oven på de seneste ugers kritik af de radikale som slappere i udlændingedebatten foreslår partiet at stramme visse udlændingeregler langt mere, end regeringen vil gå med til. Ifølge de radikale skal de udlændinge, der kommer hertil som familiesammenførte, og som samtidig ikke er flygtninge, yde til samfundet, før de får ret til sociale ydelser såsom bistandshjælp. Partiet forestiller sig et pointsystem, hvor man kan optjene point ved at gå på danskkurser, tage en uddannelse eller få et arbejde. Først når man har optjent et vist antal point, skal man have ret til sociale ydelser. En stramning af reglerne De radikales udlændingeordfører, Elsebeth Gerner Nielsen, understreger, at forslaget er en stramning af de nuværende regler. En familiesammenført har i dag ret til sociale ydelser, hvis vedkommende efter normalt syv år får permanent opholdstilladelse. »Det kan godt være, at det med forslaget vil tage endnu længere tid at få sociale ydelser. Nogle vil måske aldrig kunne få det«, siger Elsebeth Gerner Nielsen. Men hvis forslaget erstatter de nuværende regler, mener hun, at man til gengæld får et samfund, hvor staten ikke blander sig i, hvem man skal gifte sig med, men hvor indvandringen heller ikke belaster statskassen. »Mange danskere er nervøse for, om vi kan bevare velfærdssamfundet. De ser indvandringen som en trussel, og det har de på sin vis ret i, hvis de nytilkomne går på socialhjælp. Vi giver nu et overbevisende svar på den angst«, siger Elsebeth Gerner Nielsen. Hun understreger dog, at forslaget ikke er fuld udviklet, og ser gerne, at Velfærdskommissionen tager emnet op. Minister siger nej Flygtninge- og integrationsminister Bertel Haarder (V) er dog ikke villig til at ændre reglerne. »Jeg studerer alle ideer med interesse. Men jeg forstår ikke, at de radikale foreslår dette, når de samtidig stemte imod, at familiesammenførte de første syv år ikke skal have ret til sociale ydelser«, siger han. Elsebeth Gerner Nielsen pointerer derimod, at de nuværende familiesammenføringsregler ikke skelner mellem flygtninge på flugt og folk, som frivilligt har valgt at flytte til Danmark. »De stramme regler skal ikke gælde for flygtninge, og derfor stemte vi imod loven«, siger hun. Men heller ikke den socialdemokratiske udlændingeordfører, Anne-Marie Meldgaard, kan umiddelbart støtte det radikale forslag. Hun mener, at de radikale tværtimod graver nye skel. »Jeg er ikke tilhænger af, at de familiesammenførte, som ikke er flygtninge, skal have sværere vilkår. Jeg mener, at der skal være ens regler for alle, når man én gang har fået lovlig opholdstilladelse i Danmark«, siger hun. De radikale er modstandere af de nuværende regler om, at man skal være over 24 år og have varig tilknytning til Danmark for at få familiesammenføring. Partiet mener, at reglerne rammer ved siden af formålet om at bekæmpe tvangsægteskaber. Samtale om familiesammenføring Tidligere på ugen foreslog partiet også, at man i stedet indfører en regel om, at alle udlændinge under 25 år, som søger familiesammenføring, skal til en samtale med myndighederne. Hvis myndighederne får mistanke om et tvangsægteskab, skal de afslå ansøgningen. Men heller ikke det forslag er Socialdemokraterne med på. »Problemet er, at mange af de unge, som søger om familiesammenføring, er danske statsborgere, og dermed løser vi ikke problemet med tvangsægteskaber«, siger Anne-Marie Meldgaard. Bertel Haarder ser derimod forslaget som et muligt supplement til de nuværende regler. »Det kan ikke erstatte 24-årsreglen, men det ene behøver jo ikke at udelukke det andet«, siger han.