I morgen lørdag er det 11. september. Datoen er blevet synonym med flyterror og gru, men begivenhederne skræmmer tilsyneladende ikke længere danskerne fra at tage på rejse. Faktisk tegner i morgen til en rekorddag for charterafrejse. 3.700 danskere forlader her den hjemlige trummerum for at rejse mod fjernere himmelstrøg. Det er cirka 20 procent flere end på en lørdag i et gennemsnitligt charterår. »Efter 11. september for tre år siden gik branchen fuldstændig i stå, telefonerne holdt simpelthen op med at ringe. Sidste år oplevede vi stadig mange, der ikke var interesserede i at flyve på selve datoen, men i år er den effekt helt væk«, siger Stig Elling til Ritzau. Færre bryllupper Som bryllupsdato er den 11. september dog ikke rigtig populær. En rundringning til landets tre største byer viser skepsis. I Århus melder man utvetydigt om færre vielser end på andre lørdage i september. I København er antallet af vielserne næsten som vanligt, men aftalerne med bryllupskontoret er til denne dag ikke revet væk i normalt tempo. I Odense derimod melder man om normal aktivitet.
11. september - en populær rejsedag
Lyt til artiklen