Tudsen med latinske navn Bufo Viridis har slået sig ned mellem Sverige og Danmark på den lille ø Peberholm midt i Øresund. At den lille padde med det mere traditionelt klingende navn, den grønbrogede tudse, har slået sig ned på øen er noget af en sjældenhed. Den grønbrogede tudse er fredet i Sverige og er meget sjælden. Den svenske landbohøjskole, Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), vedligeholder på vegne af naturfredningsforeningen Naturvårdsverket en liste over truede arter, og her klassificeres den grønbrogede tudse som stærkt truet - kategorien før »forsvundet«, oplyser Øresundsbroen i en pressemeddelelse. Men nu er en snes unger og en voksen tudse er blevet set den kunstige ø Peberholm, og det vurderes af biologer som tegn på, at tudsen har taget fast ophold. »Der er ingen tvivl om, at tudsen trives. Vi forventer, at den spreder sig til flere steder på øen, siger Øresundsbroens miljøkoordinator«, Hans Ohrt i pressemeddelelsen. Kommet fra Saltholm I Sverige findes tudsen ved Falsterbo og i Limhamns kalkbrud. I Danmark har den lidt flere levesteder - på Møn og Lolland-Falster, Vestamager, Sprogø og Saltholm. På Sprogø blev der passet godt på tudsen, da Storebæltsbroen for nogle år siden blev anlagt hen over øen. Blandt andet blev der gravet nye vandhuller til erstatning for dem, der forsvandt under anlægsarbejdet. Tudsearten er sandsynligvis kommet til Peberholm fra Saltholm, der kun ligger 600 meter væk. Øen er udelukkende lavet af sand og sten, der er suget op fra havbunden. Der er hverken plantet eller sat dyr ud. Princippet er, at øen så at sige skal anlægge sig selv.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























