Det er ulovligt, hvis danske præster låner deres kirke ud til en giftefoged, der vier to bøsser eller lesbiske. Det er kirkeminister Tove Fergos (V) endelige konklusion på længere tids debat i medierne. »Den borgerlige retsstiftede handling registrering af partnerskab, må ikke finde sted i kirken«, står der i et cirkulære, som kirkeministeriet sendte ud. Embedsmand luftede tvivl Bølgerne har gået højt i folkekirken, siden departementschef i Kirkeministeriet Finn Langager Larsen på et pressemøde onsdag 1. september luftede, at loven om brug af kirkerummet muligvis ikke forbyder homoseksuelle at blive gift, så længe det sker med er en giftefoged og ikke en præst. Det fik sognepræst Ivan Larsen til at anke en irettesættelse han har fået af biskoppen i Københavns stift, Erik Norman Svendsen, fordi han havde ladet borgerlige vielser foregå i St. Stefans kirken i København. Modstand fra biskopper Konfronteret med en række uenige biskopper valgte kirkeminister Tove Fergo at indkalde samtlige biskopper til et møde med ministeriets embedsmænd, for at finde ud af, hvordan loven skal fortolkes. Tove Fergo meldte på forhånd ud, at hun ville lægge stor vægt på biskoppernes holdning. Cirkulæret er resultatet af dette møde.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























