Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, kalder det 'en fuldstændig uacceptabelt udtalelse', når De Radikales landsformand, Søren Bald, bringer nazismen i erindring i et angreb på regeringens støtteparti. På det radikale landsmøde har Søren Bald i dag sagt, at 'integrationens største fjende ikke er ikke 24-års reglen, men Dansk Folkepartis hadske tone'. »Hvis nogle får erindringer om 'Der Stürmer', det nazistiske blad fra Hitler-tiden, så forstår jeg det godt. Nydanskere karakteriseres konsekvent som muslimer, før der sættes andre etiketter på. Tænk jer alternative overskrifter som 'Protestant begår dobbeltdrab' eller 'To ateister bag bankkup'«, har Bald sagt i sin tale. Pia K. føler medlidenhed med Bald Pia Kjærsgaard siger, hun har medlidenhed med en tidligere højskoleforstander, der har så ringe historisk viden, at han sammenligner Dansk Folkeparti med det gamle, tyske nazi-parti. »Vi er jo Danmarks tredjestørste parti og hviler på folkestyrets grundlag. Det må være radikale frustationer, der slår ud, efter at Marianne Jelved har dummet sig hele sommeren og tabt stemmer i meningsmålingerne«, siger Pia Kjærsgaard til Ritzau. Vil ikke forholde sig til Balds budskab Dansk Folkepartis leder afviser at forholde sig til Søren Balds budskab om, at man ikke bør sætte muslimske etiketter på alle nydanskere. »Jeg vil overhovedet ikke gå ind i en debat med en mand, der siger sådan om Dansk Folkeparti. Men han kunne jo ligeså godt have sagt det samme om Socialdemokraterne, som De Radikale jo så gerne vil i regering med«, siger Pia Kjærsgaard.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























