S: Danmark er ikke multietnisk

Danmark er ikke et multietnisk samfund. I hvert fald ikke ifølge det nye principprogram for Socialdemokrterne, 'Hånden på hjertet'. Principprogrammet er så at sige grundloven for partiernes arbejde og udstikker den politiske linje mange år fremover. Det er 12 år, siden S sidst fik nyt principprogram. De principper, der lørdag blev vedtaget efter et døgns debat i Aalborg Kultur & Kongrescenter, er kun det sjette program i Socialdemokraternes 133-årige historie. Lørdag formiddag, på kongressens tredje dag, fik diskussionen om nydanskere kongressen ud i den hidtil eneste afstemning, som har krævet stemmeoptælling. Multietnisk eller ej Redaktionsudvalget med næstformand Lotte Bundsgaard i spidsen og dermed partiledelsen anbefalede, at sætningen »Danmark er et multietnisk samfund«, røg ud af principprogrammet og blev erstattet med en vagere formulering om, at »Danmark rummer i dag mange etniske minoriteter«. Begrundelsen var bl.a., at 95 pct. danskere og 5 pct. indvandrere ikke gør samfundet multietnisk. Men da den nye formulering fik følge af en sætning om, at »socialdemokraterne ønsker ikke, at Danmark skal udvikle sig til at samfund, hvor større befolkningsgrupper lever isoleret, med egne normer og værdier, og uden tilskyndelse til at tage del i de forpligtelser og det fællesskab, der er grundlaget for vores samfund«, blev det for surt for mange delegerede. »Vi skal understrege, at vi går imod diskrimination og mener, at forskellighed er en ressource. De ting mangler her. Hvis de ting ikke kommer med, vil udkastet virke alt for negativt. Man får et billede af alt for mange indvandrere, der lever isoleret. Den måde at udstille dem på er forkert«, sagde Torben Nielsen fra Gladsaxe, der foreslog en mere favnende formulering: »Danmark er blevet et multietnisk samfund. Der må arbejdes politisk for et samfund, hvor der vises respekt for kulturel mangfoldighed, hvor ligeværd og ligestilling er i højsædet, hvor enhver form for diskrimination påtales og straffes, og hvor forskellighed betragtes som en ressource«. Men da stemmerne var talt, røg ordet multietnisk ud med 241 stemmer mod 178. Samtidig røg dog også uden den store palaver en sætning om, at S ikke vil have et multi kulturelt samfund, ud - en sætning, som var i det oprindelige forslag, og som er et ekko af udtalelser fra tidligere indenrigsminister Karen Jespersen. Nej til tilkøb I spørgsmålet, om det skal være muligt at købe ydelser ud over det, du får tilbudt fra det offentlige - f.eks. en ekstra times hjemmehjælp eller mad til dit barn i skolen - blev partiledelsen stemt ned af græsrødderne. Her frygtede mange, at der ville blive tale om A- og B-ydelser - tilkøbsydelser for dem, der har råd og skrabeløsninger til resten. S fik også, efter en ophedet debat, vedtaget, at partiet går ind for at sænke valgretsalderen. Oprindeligt satte forslaget alder på, nemlig ned til 16 år, men den formulering blev ændret til, at valgretsalderen mere abstrakt blot skal sænkes fra de nuværende 18 år. Dette forslag er der dog næppe chance for at gennemføre inden for den nærmeste fremtid. S har nemlig kædet nedsættelsen af valgretsalderen sammen med en adskillelse af valg ret og valg barhed - altså muligheden for at kunne stillet op og blive valgt til Folketinget, som partiet ikke ønsker sat ned fra 18 år. Og mens en simpel nedsættelse af valgretsalderen blot kræver en folkeafstemning, kræver adskillelsen af valgretsalder og valgbarhedsalder en grundlovsændring. Socialdemokraterne fik også indskrevet som princip, at partiet går ind for homoseksuelles ret til adoption og kunstig befrugtning.