En 34-årig kvinde er blevet varetægtsfængslet i fire uger for drabet på en 31-årig mand, der i går blev stukket ned med en kniv i Slagelse. Den 34-årige kvinde nægtede sig under grundslovsforhøret skyldig i drab, men erkendte at være skyldig i dødsvold mod den 31-årige mand, oplyser Slagelse Politi. Stukket i ryggen Opgøret fandt sted ved på H.P. Hansens Plads nær en Irma-butik lørdag eftermiddag, hvor manden og kvinden - som politiet kender som 'blandingsmisbrugere' - kom op at skændes. Manden endte med at blive stukket i ryggen med en kniv, og en operation på sygehuset kunne ikke redde hans liv. Vagthavende kender ikke den præcise årsag til knivstikkeriet, men der skulle umiddelbart være tale om et banalt skænderi.
Kvinde fængslet for drab i Slagelse
Lyt til artiklen