Aftalen mellem Danmark og Tyskland om en kommende bro over Femer Bælt kan være ulovlig. I hvert fald sidder man i Konkurrencestyrelsen med »spidsede øren« på grund af aftalens ordlyd om, at Danmark skal undgå at skabe økonomiske problemer på det dansk-tyske byggeri ved at sænke biltakster på Storebæltsbroen. Ulovlig hvis privat Vicedirektør i Konkurrencestyrelsen Kim Sparlund er ikke i tvivl om, at aftalen ville være ulovlig, hvis den var indgået mellem to private virksomheder. »Jeg ville ikke bare blåstemple det«, siger Kim Sparlund - der dog også fastslår, at regeringer har større råderum end private virksomheder. Sæt priser ned Den dansk-tyske aftales sammenkædning mellem økonomien i de to broer har fået en række borgmestre og erhvervsfolk til at fare i flint. En delegation fra Odense og Slagelse Kommuner og erhvervssamarbejdet i Trekantsområdet har i et møde med Folketingets Trafikudvalg forsøgt at sælge dette budskab: Sæt priserne ned på Storebæltsbroen, for det vil skabe øget trafik og flere indtægter samt 4.000 nye arbejdspladser. Erhvervsudviklingschef fra Slagelse, Finn Thomsen, kalder det »bekymrende«, at Femern-broens økonomi med den dansk-tyske aftale knyttes til Storebæltsbroen, der giver en halv milliard kroner i overskud. Trafikminister Flemming Hansen (K) mener dog ikke, at han har skrevet under på en klausul om, at de to forbindelser ikke må konkurrere på pris. Færger ville gå ned Formanden for Folketingets Trafikudvalg, Kaj Ikast (K), afviser til gengæld helt at pille ved taksterne over Storebælt - men det er ikke af hensyn til Femern-broen: »Hvis vi sænkede priserne på Storebælt, ville færgerne mellem Sjælland og Jylland gå ned - økonomisk altså«, siger Kaj Ikast. Femern hørte i århundreder til det danske kongerige. Øen gik tabt, da prøjserne erobrede den i 1864 efter en skudveksling. I 1903 blev der indsat en dampfærge mellem Femern og det tyske fastland. Indtil da havde øboerne talt om »dem i Europa«, de derovre. I 1963 blev der slået bro over det smalle Femern Sund.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























