Myndighederne mistænker et mindre tankskib for at have påsejlet fiskekutteren "Thronder" nord for Skagen tidligt fredag morgen. Skibet var i området, da kollisionen skete, og nu eskorteres det til Århus Havn, hvor myndighederne vil undersøge det nærmere. »Hovedgrunden til vores mistanke er, at skibet var til stede eller i nærheden af det sted, hvor kollisionen skete. Vi kan ikke sige mere, før vi har været om bord«, siger lederen af Søfartsstyrelsens Opklaringsenhed, Lars G. Nielsen. Opklaringsenheden ventes sammen med Århus Politi at gå om bord på skibet tidligt lørdag morgen. Et andet skib, der også er under mistanke, har fået lov til at sejle videre. "Thronder" fik et hul i skroget over vandlinjen ved kollisionen og måtte tilkalde hjælp fra Skagen Redningsstation.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























