En kvinde i Istedgade stod søndag eftermiddag for skud - i bogstaveligste forstand - da hendes ekskæreste affyrede fire løse skud mod hende. Ingen kom til skade ved skuddene. Ekskæresten sad i en bil sammen med to kammerater og ville tilsyneladende bare skræmme kvinden. Efter skyderiet, der tilfældigvis blev overværet af en politipatrulje, gassede bilen op og forsøgte at køre væk. Politiet optog den korte forfølgelse, som i første omgang endte på fortorvet foran politiets Station City. Her hoppede manden, der var bevæbnet med en såkaldt gaspistol, ud og kravlede ind under en politibil for at gemme sig. Kun gas Da en betjent fra stationen gjorde antræk til at trække våben, overgav han sig med ordene: "Nej, nej, det er kun gas", fortæller kriminalpolitiets centrale vagtleder. De to kammerater, der havde fortsat flugten i bilen, blev kort efter stoppet. Bilen viste sig at være fyldt med tyvekoster, fortæller vagtlederen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























