Stor opbakning til edderkoppejagten

Nogle er bare faldet i staver over en særlig stor korsedderkop lige uden for køkkenvinduet og har sendt os et digt eller en lille historie. Andre har valgt at deltage i konkurrencen med hele skoler, og klasse på klasse er sendt i felten efter digitalfotos af flotte, stribede hvepseedderkopper eller tykke, runde kvadratedderkopper. Nu er Den Store Edderkoppejagt slut, og både Naturhistorisk Museum i Århus og folkene bag undervisningshjemmesiden danske-dyr.dk er positivt overraskede over, hvor mange der har interesseret sig for deres, folkebibliotekernes og Politikens fælles konkurrence. Alle indsendte fund er blevet tjekket af edderkoppeeksperter, der har sagt god for, at 922 af de indsendte edderkopper med sikkerhed tilhører en af de tre efterlyste arter: Den almindelige korsedderkop. Den forholdsvis almindelige, men mere ukendte kvadratedderkop. Og den langt sjældnere, farvestrålende hvepseedderkop. »Det er saftsuseme mange folk, der har været af sted. I løbet af en måned er det ufatteligt godt, og når man tænker på, at det er edderkopper, der oftest opfattes som ulækre, vi har valgt at sætte fokus på, så er det noget nær et gennembrud for edderkoppeinteressen. VI har også set folk deltage, der ikke tænker i biologibaner til dagligt«, siger en begejstret museumsdirektør og ph.d., Thomas Secher fra Naturhistorisk Museum i Århus. To hovedformål Museet har haft to hovedformål med at lokke danskerne på Den Store Edderkoppejagt: »Et af museets hovedformål er at formidle naturen og stimulere folks interesse for den, og derfor vil vi gerne medvirke til at få folk ud at gøre sig deres egne erfaringer. Desuden er der det forskningsmæssige: Med en bred folkeundersøgelse kan vi få et billede af udbredelsen, som det ellers ville være svært at danne sig«, siger Thomas Secher. Museet foretager løbende såkaldte atlas-undersøgelser, hvor Danmark inddeles i kvadrater, og der søges efter bestemte dyr i hver kvadrat. Begrænset 'hveps' På samme måde er næsten alle hjørner i edderkoppeundersøgelsen dækket ind med fund, hvad angår korsedderkop og til dels kvadratedderkop - begge dog med tydelig overvægt i København, Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg, og det er naturligvis ikke, fordi der er flest edderkopper i storbyområderne - der er bare flest mennesker, og så siger det, som Thomas Secher drillende siger, »noget om Politikens udbredelsesområde«... Altså flest fund, hvor læserne er. Det er den slags folkelige undersøgelsers svaghed. Alligevel bidrager undersøgelsen med viden, understreger museumsdirektøren. Ser man på kortet over, hvor danskerne har fundet den kun for nyligt indvandrede hvepseedderkop, er det meget tydeligt, at den i modsætning til de to andre arter ikke er nået så langt nord og vest på i landet endnu. Endelig viser de mange fund, at den varmekrævende krabat åbenbart har gode chancer for at blive i Danmark. Den trives og yngler, selv om vi har haft så dårlig en sommer i år, siger Thomas Secher. Undervisningshjemmesiden danske-dyr.dk overvejer allerede en ny folkelig fauna-undersøgelse næste år.