Den netop overståede 40. Århus Festuge formåede med temaet 'Fra Aros med Eros' tilsyneladende både at få århusianerne til at være gladere for hinanden og til at hive penge op af lommen. Politiet har haft en 'fantastisk festuge' Politiet har oplevet den fredeligste festuge i mands minde, og arrangørerne melder om solgte billetter som aldrig før. »Set med politiets øjne har det været en fantastisk fesuge«, siger politiinspektør Bent Preben Nielsen til Ritzau og tilføjer, at politiet endda periodevis har haft mindre at lave end i en almindelig uge. Få anholdt for mindre lovovertrædelser Det endelige antal anholdelser er endnu ikke opgjort, men det ligger fast, at de er få, og at lovovertrædelserne handler om 'småting' som ulovlig gadehandel, urinering i gaderne og besiddelser af mindre mængder hash. Festugens generalsekretær Martin Lumbye vil godt tage en del af æren for, at årets store Århus-fest blev fredelig. I hans første festuge som eneansvarlig har han bl.a. sørget for et mindre antal madboder og udskænkningsteder i centrum, der i stedet har været fyldt med mindre scener og telte med plads til kunst og kultur. »Byen har i år ikke været én stor beværtning, og det har haft betydning«, siger han til Ritzau.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























