Seks østeuropæiske mænd blev mandag i Københavns Byret idømt ubetingede fængselsstraffe for at tvinge kvinder til prostitution i Danmark. De seks blev idømt straffe mellem ét og tre et halvt års fængsel. Dermed fulgte dommeren i høj grad anklagemyndighedens påstande. Mændene var anklaget for at have bragt omkring 20 - fortrinsvis tjekkiske - kvinder til Danmark og tvunget dem til at prostituere sig. Sagen mod de seks er en af de første, der bliver prøvet ved en dansk domstol, efter at straffeloven blev udstyret med en paragraf om ulovlig menneskehandel.
Seks dømt for at tvinge kvinder til prostitution
Lyt til artiklen