Hærens Operative Kommando (HOK) vil ikke betale erstatning til den hjemsendte reserveofficer Annemette Hommel, der har krævet tre måneders løn i erstatning af forsvaret for den måde, hun blev sendt hjem fra Irak på efter anklager om dårlig behandling af fanger tidligere på året. Annemette Hommels fagforening, DM (Dansk Magisterforening, red.), der på hendes vegne har forsøgt at forhandle sig frem til en aftale med HOK - senest på et møde forrige fredag - overvejer nu at slæbe forsvaret i byretten for overtrædelse af forvaltningsloven. 'Retssikkerhed trådt under fode' »Vi mener, at hendes retssikkerhed er blevet trådt under fode. Hun har ikke fået de samme muligheder for en partshøring, som alle andre offentligt ansatte har krav på i forbindelse med en disciplinærsag«, siger konsulent i DM Klaus Liebing. Han påpeger, at offentligt ansatte normalt i forbindelse med forestående fyringer eller disciplinære sanktioner får arbejdsgiverens begrundelser på skrift og derefter mulighed for eventuelt at konsultere en advokat og kommentere arbejdsgiverens kritik, inden der skrides til disciplinære sanktioner. 'Parodisk' partshøring Men i Annemette Hommels tilfælde var partshøringen, som fandt sted i en lufthavn i Kuwait, i timerne umiddelbart før hendes hjemsendelse ifølge Klaus Liebing bare en parodi. »Hvis partshøringen skulle foregå nogenlunde, som den plejer, skulle hun have haft tid til at tænke over anklagerne og have mulighed for at rådføre sig med en advokat. Men det havde hun ikke en chance for. De hev en jurist ind, og hun sad bare der i lufthavnen og kunne mene et eller andet, efter at hun var blevet hevet ud af sengen midt om natten«, siger Klaus Liebing. Til stede under høringen i Kuwait var Annemette Hommels chef, oberstløjtnant Henrik Flach og en jurist.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























