Finansminister Thor Pedersen (V) har fået lavet en »kørsel« over Socialdemokraternes tal i deres udspil til finansloven. Finansministeriets gennemgang viser ifølge ministeren, at det offentlige forbrug vil stige til to pct. om året, hvis S får magt som de har agt - eller fire gange så meget som den halve procent vækst regeringen satser på og dobbelt så meget, som det tal S selv arbejdede med, da partiet sad i regering. »De fortsætter samme linje, som vi kender fra 90'erne, hvor det offentlige forbrug var helt ude af kontrol«, siger Thor Pedersen. S bekræfter I januar 2001 lancerede S og R den såkaldte 2010-plan, som især var en plan for afviklingen af den offentlige gæld, og som derfor lagde en grænse for, hvor mange penge staten i de kommende 10 år kunne rutte væk. VK-regeringen har overtaget målsætningen i 2010-planen. S finansordfører, Nicolai Wammen, bekræfter stigningen i det offentlige forbrug: »Det drejer sig om et løft et enkelt år og skal ikke fortsætte. Men det er nødvendigt, for at få flere i arbejde og for at rette op på de nedskæringer og forsømmelser, der har været på folkeskole, uddannelse og forskning«. Budget vil falde Thor Pedersens kørsel viser også, at overskuddet på det offentlige budget vil falde med fem mia. kr. om året. Det tal stiller S' ordfører sig undrende overfor. »Det må han altså uddybe«, siger Nicolai Wammen. Skat vil stige Samtidig vil skattetrykket, pga. de nye skatter til erhvervslivet, stige med 0,4 pct., siger finansministeren. Hertil siger Nicolai Wammen: »For den almindelige danske familie er der ikke tale om et øget skattetryk, tværtimod vil børnefamilierne få stor gavn af, at vi ønsker at nedsætte daginstitutionstaksten til 1.000 kr. Men det er rigtigt, at vi lukker skattehuller og spekulationsmuligheder, for det er nødvendigt for at sikre vores velfærdssamfund«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























