Humanister drak gravøl

Fremmødet var stort, da humanistiske forskere sagde farvel til det kun fire år gamle og internationalt roste Danmarks Humanistiske Forskningscenter. Lukningen blev vedtaget, da centret ved sidste års finanslovsforhandlinger ikke fik bevilget de fire millioner kroner, det ville koste at videreføre det. 'Ingen stor stjerne for tiden' De fremmødte virkede dog ikke synderligt overrasket over, at humaniora var blevet forbigået. »Den humanistiske forskning har ikke den store stjerne i øjeblikket. Det må vi erkende. Når regeringen bevilger penge til forskning - og det vil de jo gerne - så er det ikke humaniora, de tænker på«, siger terroreksperten Lars Erslev Andersen, lektor på Mellemøststudier på Syddansk Universitet. Han er en af de 58 forskere, der har siddet et år på centret og været frikøbt til at koncentrere sig om sin forskning. For ham betød det færdiggørelsen af bogen 'Amerikas sikkerhedspolitik efter den kolde krig'. Stemplet som succes Til sammen har forskernes arbejde resulteret i 300 værker, 300 forelæsninger og stemplet »succes« i en international evaluering. Både bestyrelsesformand Anne Knudsen, chefredaktør for Weekendavisen, og Centrets direktør Birgitte Possing mente, nøglen til succesen har ligget i de fysiske rammer: At centret samler humanister fra mange forskellige områder, tvinger dem til at forlade munkecellekontorerne og sidde sammen med kollegerne i de lyse og åbne kontorlandskaber på Strøget i København »At det ikke fortsætter er bare dumt«, sagde Anne Knudsen. Birgitte Possing beskrev kampen for at få Videnskabsministeriet, universiteter eller forskningsråd til at støtte centret. 'Vi kender ikke årsagen' Og frustrationerne over ikke at have fået en faglig begrundelse for lukningen. »Grunden til lukning er ikke økonomien. Uden tvivl det er det ikke. Men hvad det er, det ved vi ikke«, sagde Birgitte Possing - tydeligvis et populært samlingspunkt for centret.