Myndigheder i Danmark og Sverige er gået sammen om at afsløre svindel med danske statsborgere, der benytter falske adresser på den anden side af Øresund. Mens danske og svenske toppolitikere skændes højlydt om den omdiskuterede 24-års regel, har de to landes myndigheder nedsat en arbejdsgruppe, der skal bremse strømmen af dansk-udenlandske par, der bosætter sig proforma i Sverige for at komme uden om reglen. Det danske Integrationsministerium er sammen med Migrationsverket og Folkbokföringen (Folkeregistret) i Sverige repræsenteret i arbejdsgruppen, som netop har haft møde i Malmø på dansk initiativ. Posten skal tjekkes Mellem to tredjedel og halvdelen af de flytninger, der foretages, er proforma-flytninger, vurderer Skatteverket. Arbejdsgruppen foreslår derfor, at Folkeregisteret bør undersøge, om de flyttende danskere rent faktisk flytter fra boligen i Danmark, og om den tidligere bolig i virkeligheden bliver genudlejet. Desuden skal myndighederne checke, om posten omadresseres ved fraflytning, fremgår det af mødereferatet fra sidste uge, som Berlingske har fået aktindsigt i. V: lyder godt Venstres integrationsordfører Irene Simonsen mener, at udspillet lyder godt. »Svenskerne har spillet hårdt ud i denne sag, så det glæder mig, hvis man kan finde en løsning. Et tættere samarbejde mellem myndighederne lyder som den rigtige vej at gå,« siger hun. Så sent som i går langede statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ellers hårdt ud efter den svenske regering, som han mener, bør blande sig uden om dansk lovgivning. Den svenske justitsminister, Thomas Bodström, har til gengæld kaldt den danske regel om, at man skal være 24 år for at kunne få familiesammenføring, for en tåbelig lov.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























