Skoler skal have karakter for høje karakterer

Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) vil have skolernes indsats afdækket ved at indføre en såkaldt skolescore. - Arkivfoto: Morten Langkilde
Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) vil have skolernes indsats afdækket ved at indføre en såkaldt skolescore. - Arkivfoto: Morten Langkilde
Lyt til artiklen

Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) vil have gennemsigtighed. Danske forældre skal vide, hvad det er for en skole, de sender deres børn i. Mere præcist om skolen er god til at sikre eleverne høje karakter. »I dag er det de rå karakterer, der offentliggøres, men nu lægger vi op til, at man i en skolescore kan tage hensyn til forskellige socioøkonomiske faktorer, og dermed give et mere retvisende billede af kvaliteten af undervisningen på den enkelte skole«, siger Ulla Tørnæs til Berlingske Tidende. Hun mener, at forældrene vil være godt tilfredse med mere åbenhed og indsigt i skolens liv. Ministeren lægger derfor op til, at danske skoler ikke blot skal offentliggøre elevernes karakter, men at tallene suppleres med en såkaldt skolescore. Den skal beregnes ud fra, om skolen ligger i et område med meget veluddannede forældre eller et område med lavere uddannelsesniveau. Køn og etnisk sammensætning Scoren skal ifølge lovforslaget i grundskolen også beregnes efter, hvordan »elevgruppens sammensætning (er) med hensyn til køn og etnisk baggrund«. Selve målemetoden er endnu ikke fastlagt, og bliver det ikke, før embedsmænd og øvrige parter har set på sagen, oplyser Undervisningsministeriet. Der foreligger derfor ikke oplysninger om, hvordan etnicitet skal måles eller om, hvorvidt en overvægt af f.eks. piger på en skole med høje karakter skal påvirke skolescoren i opadgående eller nedadgående retning. Besøg skolen i stedet Forslaget møder hård kritik fra flere sider. Det bliver kaldt både bureaukratisk og overflødigt. »De karaktergennemsnit siger ikke noget om skolen - heller ikke selv om man korrigerer for forskellige ting. Skolernes karakterer svinger fra år til år. Hvis forældrene vil finde ud af, hvordan skolerne er, kan de tage ud at besøge dem«, siger formanden for Skole og Samfund, Thomas Damkjær Petersen. »Voldsomt bureaukrati« Og fra Socialdemokraterne lyder det: »En skolescore vil medføre et voldsomt bureaukrati, når man skal finde ud af, hvordan forældrenes uddannelsesbaggrund er i skoledistriktet«, siger Pernille Blach Hansen. Heller ikke eleverne er glade: »I forvejen har vi en skole, der bliver sparet meget på. Så vi har svært ved at se, hvorfor man skal spilde ressourcerne på at give skolerne karakter«, siger Teis Volstrup, talsmand for elevorganisationen Danske Skoleelever.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her