Sognepræst anker til minister

Sognepræst Ivan Larsen sender en af de nærmeste dage en anke til Kirkeministeriet over, at Københavns biskop, Erik Norman Svendsen, har forbudt ham at lade homoseksuelle par borgerligt vie i Stefanskirken. Præstens beslutning kommer, efter at ministeriets departementschef, Finn Langager, onsdag erklærede, at biskoppens afgørelse godt kunne gå hen og få et andet udfald i Kirkeministeriet, såfremt sognepræsten ankede sagen. Anker for afklaring I hvert fald kan departementschefen ikke se noget i Larsens praksis, der strider imod lov om kirkers brug. »Med den udmelding fra departementschefen og ministeriet føler jeg, at jeg er nødt til at anke for at få en afklaring på, om det, jeg har gjort, er lovligt eller ej«, siger Ivan Larsen, der har taget fat på at forberede anken. Sagen begyndte da det sidste år kom biskoppen for øre, at flere homoseksuelle par havde ladet deres partnerskab registrere i nogle af hovedstadens kirker. Blandt andet havde sognepræst Ivan Larsen ladet daværende medlem af Københavns Borgerrepræsentation Klaus Bondam borgerligt vie homoseksuelle par inde i Stefanskirken for derpå selv at give parrene en velsignelse, hvad der blev tilladt. Omgående stop Biskoppen stoppede omgående de homoseksuelle vielser i kirkerummet under henvisning til, at »de er en klokkeklar omgåelse af loven og et brud på den kirkelige orden«, og Ivan Larsen ankede dengang ikke afgørelsen til Kirkeministeriet. Det gør han altså nu, og ifølge kirkeretseksperten Jørgen Stenbæk har præsten en god sag, fordi Lov om Kirkers brug siger, at præster har ret til at bruge de kirker, de er ansat ved, til gudstjenester, kirkelige handlinger og kirkelige møder, sagde han sidste år. Ekspert i tvivl Lisbeth Christoffersen, også kirkeretsekspert, er dog mere i tvivl. »Jeg kan godt forstå det argument, at nu har lovgivningen lagt vægt på ikke at bemyndige præsterne til at indgå registrering af homoseksuelle par. Dermed ligger den funktion med vilje uden for folkekirken. Jeg kan også forstå argumentet, at det er præsterne selv, der inden for præsteløftet definerer deres opgaver, men det holder jo ikke helt vand i en situation, hvor lovgivningen specifikt har undtaget denne funktion fra præsternes opgaver«, mener hun.