Fiskerne fra Strandby - nord for Frederikshavn - tager nu på havet i håb om at finde to savnede kolleger. De to fiskere var ombord på Strandbykutteren Inge Birthe, da den gik ned i fredags. Efter to dages dykkeraktion i og omkring vraget, der ligger på 70 meters dybde, opgav Søværnet i aftes at finde de savnede fiskere. Søværnet har undersøgt de dele af skibet, dykkerne kunne komme til og finder det overvejende sandsynligt, at fiskerne ikke er i kutteren. Søværnet kan dog ikke garantere det, da dykkerne ikke kunne komme til hele skibet. For svært at finde dem Hvis Søværnet har ret, og fiskerne ikke er inde i skibet, så må de være udenfor. Men Frederikshavn Politi, der bad Søværnet om at dykke ved skibet, vil ikke sætte yderligere eftersøgninger i gang. »Ifølge mine oplysninger, så vil fiskerne blive på bunden ret længe, hvis de er druknede. Derfor bliver det meget svært at finde dem«, siger kriminalinspektør Jørgen Hansen fra Frederikshavn Politi til DR Nordjylland. Formanden for Strandby Fiskeriforening, Svend Erik Andersen, siger at han går ud fra at dykkerne har gjort deres bedste og at han på den baggrund har forståelse for, at eftersøgningen nu indstilles. Trawle hen over bunden »Men nu gør vi selv et forsøg på at finde dem. Hvis de er uden for skibet og ligger på bunden, er det muligt at vi kan fiske dem op ved at trawle hen over bunden med vores net«, siger Svend Erik Andersen til DR Nordjylland. Han siger at fiskernes aktion ikke er planlagt i detaljer. Han ved, at flere skibe allerede er begyndt at trawle i området men ved ikke om de får følgeskab af flere og hvor længe, de vil trawle efter de forsvundne fiskere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























