»Det er i den helt unge alder, at man begynder at danne sine egne meninger, og folk bliver påvirket fra alle steder. Vi vil gerne være med i kapløbet om at påvirke de unge«. Sådan formulerer Jonni Hansen, nazisternes leder i Danmark, sine visioner til avisen Hver Weekend. Nazister i Nordsjælland har indledt en hvervekampagne, hvor de har delt 1.500 løbesedler ud i Hørsholm. Det er planen, at det skal følges op af personlige henvendelser fra nazisterne og politiske computerspil på deres hjemmeside. »Aktionen mod den nordsjællandske ungdom vil involvere løbesedler og samtaler med unge mennesker - enten uden foran skolerne eller, hvis vi er rigtig frejdige, helt inde i skolegården«, forklarer Jonni Hansen. Oplysning skal forhindre at kampagnen lykkedes Politiet kan ikke forhindre nazisterne i at dele løbesedler ud, da det er fuldt lovligt. I stedet går skolerne i Nordsjælland til modaktion ved at sikre sig, at børnene er velvidende om, hvad nazismen står for. Hørsholm kommune opfordrer folkeskolerne til at sætte fokus på den nazistiske ideologi i undervisningen. »Når nazisterne prøver at hverve folk i lokalområdet, bliver vi nødt til at gøre noget. Vi har bedt skolerne om at fokusere på, hvilken rolle og historisk rod nazismen har, og hvad ideologien står for. Ellers risikerer vi at mange fatter interesse for dens tankegang«, siger Lars Høgh Hansen, næstformand i Hørsholms Børne- og skoleudvalg. Børn er let-påvirkelige Den risiko ser rektor Jan Thrane på Nordsjællands Grundskole også. »En otte-årig knægt ude i skolegården, der i et øjeblik har skændtes med Hussein og derefter ser en nazistisk løbeseddel, risikerer at se en fornuft i det. Børn hopper til konklusioner på en helt anden måde end voksne«, siger Jan Thrane. Rektoren er ikke meget for at give nazismen ekstra fokus, men nazisternes kampagne får ham til at gøre det alligevel. »Propagandaen kan være svær at gennemskue for unge mennesker - og det forsøger vi at ruste dem til i øjeblikket«, siger Jan Thrane. Holder sig inden for lovens rammer Kriminalinspektør i Gentofte Politi, Jens Holm Hansen, siger, der ikke er andet at gøre. »Vi har erfaring for, at de her foreninger holder sig inden for lovens rammer, så der er ikke så meget andet at gøre end at smide en sådan løbeseddel i papirkurven, hvis man modtager den«, siger han. Jonni Hansen afskrækkes ikke af kommunens og skolernes strategi, som han tror vil have den modsatte effekt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























