Vovse tog med bussen

Lyt til artiklen

Chaufføren på buslinie 501 kiggede noget, da han så passageren ved busstoppestedet ved Vallø Strand i Køge. Den ventende passager var nemlig en herreløs, hvid hund, der hoppede ind og satte sig mageligt til rette i bussen. Chaufføren lod dyret køre med af frygt for, at den aparte busrejsende ellers ville blive kørt over. Politiet blev alarmeret over radioen mens bus og hund fortsatte ad ruten til togstationen i Køge. Her stod betjente klar til at tage sig af hunden. Der blev udsendt en efterlysning i den lokale radio, og efter kort tid kunne ordensmagten erklære sagen for opklaret. Snuste til køer Under luftningen lørdag morgen var hunden blevet så ivrig efter at snuse til en flok køer, at snoren knækkede. Den kvindelige ejer og hunden kom væk fra hinanden, men det lykkedes for dyret at finde hjem til bopælen. Da ingen var hjemme, søgte den i stedet ud mod vejen og tog altså med bussen. Efter et par timer faldt alle brikker på plads, og hund og ejer blev genforenet på politistationen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her