Politiet advarer om aktion mod en stor indsamlingsfest på Nørrebro i København i aften. Foreningen Oprør vil bruge de indsamlede penge fra den omdiskuterede fest til at sætte to organisationer, der står opført på EU's terrorliste, i stand til at forklare omverdenen om deres metoder. Det siger en af Oprørs talspersoner, Patrick MacManus. Parate til at tage affære Men den går ikke. Politiets Efterretningstjeneste, PET, har advaret foreningen om, at straffeloven forbyder økonomisk støtte til grupper, der står på terrorlisten, og i Københavns Politi siger vicepolitidirektør Mogens Kjærgaard Møller, at man er parat til at tage affære. »Det er ikke en spøg- og skæmtbutik, de har åbnet. Det er en alvorlig sag«, siger politichefen til Ritzau.
Politi varsler aktion mod indsamlingsfest
Lyt til artiklen