Tvivl om hvor pengene fra terrorstøttefest ender

En ældre mand med langt hvidt skæg sidder på en gynge og gynger højt frem og tilbage, så skægget blafrer. I hånden holder han en øl i et fast greb. Bag ham sidder en gruppe mennesker omkring et bål og hygger sig med øl, som de køber i et rød- og hvidstribet telt. Ved man ikke bedre, og var det ikke for pressens talstærke fremmøde, ligner dette enhver anden fest på Nørrebro i København. Men denne fest har været i mediernes søgelys, siden arrangørerne meddelte, at overskuddet fra festen vil blive sendt til den colombianske oprørsgruppe FARC og palæstinensiske PFLP. Grupper, som det er forbudt at støtte efter dansk terrorlovgivning, og som er kendt for at bruge voldelige metoder. Medierne afgørende Netop medierne spiller en vigtig rolle for 'Oprør'. Arrangørerne indrømmer åbent, at festen mest af alt er ment som en provokation. »Det handler ikke om disse penge og om, hvordan de bliver overført og til hvem. Det her er en indenrigspolitisk diskussion om antiterrorlovgivningens egnethed som instrument til bekæmpelse af terror i verden«, siger foreningens talsmand, Patrick MacManus. Indenfor i festsalen er musikken ikke højere, end at gæsterne godt kan tale sammen. På væggen hænger en samling af plakater, som annoncerer for festen. De er alle klippet over på midten for at fjerne Tobias Triers navn - musikeren, der med kort varsel sprang fra sin planlagte optræden. De fleste af de omkring 200 gæster har gjort sig grundige overvejelser om, hvorfor de har valgt at komme. »Man skal ikke kriminalisere politisk kamp. Hvis man er besat og vil bekæmpe det, så skal vi ikke sidde i vores hyggelige lille demokrati og sige, at det er forkert«, siger Karina Rohr Sørensen. Hun stillede op for Folkebevægelsen mod EU til Europaparlamentsvalget. En anden festdeltager, Basel Kamal, er palæstinenser, men trods 30 års dansk statsborgerskab har han ikke lov at rejse tilbage og besøge sin familie og venner. Frihedskamp over hele verden er noget, man bør støtte, mener han. Stilladsarbejderen, der kalder sig Jesus, erklærer, at statsterrorisme er meget værre end den enkelte mands desperation. »Vi er alle modstandere af at tage uskyldige liv, men følelsesmæssigt forstår jeg godt, at det sker i ren afmagt nogle steder«, siger han. Kolde fødder Foreningens talsmand Patrick MacManus er godt tilfreds med festens forløb og regner med, at der er tjent nogle tusinde kroner. Penge, som han gerne ser overdraget til de to organisationer. Søndag fik han og en anden af foreningens talspersoner besøg af kriminalpolitiet, der ville afhøre dem om det videre forløb. Hvis 'Oprør' bliver sigtet for at støtte terrorister, lyder strafferammen på seks til ti år. Og det har givet lidt kolde fødder i foreningen. »Vi skal holde møde mandag for at diskutere, hvad vi gør nu. Mit eget udkast er at understøtte de to organisationer i at indgå en dialog med verdenssamfundet. Man kunne for eksempel forestille sig, at PFLP sendte en delegation til Europaparlamentet«, siger Patrick MacManus. Han er ikke villig til at afsone en dom for, at de to organisationer skal få pengene fra festen. »Men det er da klart, at man gør sig sine overvejelser, og der er også andre, der har været i fængsel, selv om man i dag kan sige, at de havde ret«, siger han og peger på Sydafrikas tidligere præsident Nelson Mandela. De fleste af gæsterne tager det ikke så tungt, hvordan 'Oprør' vælger at bruge overskuddet, selv om de to studerende Anders Berntsen og Martin Enevig Clausen slår fast, at det vil være »snyd«, hvis pengene bliver i Danmark. Patrick MacManus mener dog, at hvis bare der er offentlig forståelse for støtten til grupperne, så vil der næppe blive rejst sigtelse. Denne opfattelse ønsker kriminalpolitiet ikke at kommentere, men oplyser, at der endnu ikke er konstateret overtrædelse af terrorparagraffen i straffeloven. Politiet undersøger fortsat, om der er grundlag for at rejse sigtelse.