Det er slet ikke i orden at mindreårige har frit spil til at bruge Dansk Tipstjenestes spilleautomater. Det erkender Dansk Tipstjeneste, efter en stikprøveundersøgelse som Radioavisen og P3-Nyheder har foretaget, viser, at mindreårige uden problemer får lov til at spille. Informationschef i Dansk Tipstjeneste Thomas Rørsig beklager at loven er blevet overtrådt. »Det er helt uacceptabelt, derfor gør vi nu det at vi med det samme indskærper reglerne overfor de forskellige spillesteder«, siger Thomas Rørsig til Radioavisen. Alvorligt problem I undersøgelsen henvendte en gruppe unge sig til en række spillesteder. Ikke et eneste sted blev der spurgt til de unges alder og de blev heller ikke bedt om at fremvise legitimation. Ved hvert besøg vekslede ekspedienten i spillehallen blot sedlerne til mønter og viste de unge hen til pengeautomaterne. Chef for Spillemyndigheden Frantz Howitz er stærkt utilfreds med spillestedernes manglende håndhævelse af loven. »Jeg havde regnet med at de unge var blevet stoppet i langt hovedparten af tilfældene. Så her er der et problem der skal løses. Netop det punkt var meget væsentligt for Folketinget da man vedtog loven om spilleautomater. Det er ikke bare et lille problem, og derfor er det alvorligt og jeg er bekymret over det«, siger Frantz Howitz til Radioavisen. Afhængighed Spillemyndigheden vil nu intensivere omfanget af kontroller i spillehallerne og samtidig tage et møde med Dansk Automat Brancheforening, som Frantz Howitz opfordrer til at udøve mere selvjustits. Ludomanicentret betegner spillemaskinerne som det mest afhægighedsskabende form for spil. Otte ud af ti ludomaner er afhængige af spil på gevinstautomater.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























