Ungdomspolitikere vil skære i SU´en

Milliard-udgifterne til SU ikke fredes i debatten om fremtidens velfærd. Sådan lyder det fra Danmarks to største politiske ungdoms organisationer, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) og Venstres Ungdom (VU) ifølge LOs nyhedsbrev A4. VU ønsker SU en helt afskaffet og erstattet af et system, hvor de studerende bliver økonomisk støttet gennem billige statslån. »De studerende er heldige, de er privilegerede, og de kan godt finansiere deres studier med lavt forrentede lån«, siger formand for VU, Claus Horsted. DSU foreslår, at man afskaffer støtten til det sjette studieår det såkaldte fjumreår. »Vi har ikke problemer med at prioritere ydelserne i velfærdssamfundet. Det gælder selvfølgeligt også SU en,« siger DSU s formand Jacob Bjerregaard. KU også med Konservativ Ungdom (KU)vil også ændre i SU en. »Støtten skal omlægges, så den først og fremmest går til de studerende, der har behov, såsom enlige forsørgere. I dag skal man bare udfylde et skema«, siger KU s formand Kasper Hülsen. SFU og RU afviser Enhver ændring af SU-systemet affejes derimod af formændene for SF s ungdom (SFU) og Radikal Ungdom (RU). »SU skaber tryghed, så de unge vælger uddannelser efter deres egne ønsker og ikke efter prognoser«, siger RU s formand Zenia Stampe. Udmeldingerne fra de politiske ungdomsorganisationer kommer efter, at en ny undersøgelse i sidste uge viste, at det langt fra er alle studerende, der lever af knækbrød og leverpostej. Blandt de studerende på lange videregående uddannelser, såsom universiteter og handelshøjskoler, er der 40 procent af de studerende, der får eller har fået økonomisk hjælp af deres forældre. Undersøgelsen viser et billede af de danske studerende som en gruppe, hvor mange har et højt forbrug. Kombinationen af SU, lån, forældrehjælp og arbejde kan bringe indkomsten op på et niveau, der giver de samme forbrugsmuligheder som en indkomst på cirka 18.000 kroner, hvilket snildt kan måle sig med en jævnaldrende kassedames.