Skrækkampagner skal være enkle

Skrækkampagner skal være enkle og handle om noget, som det er nemt for modtageren at rette sig efter. Det er erfaringen fra Rådet for Større Færdselssikkerhed, der har meget gode erfaringer med kampagnen for at bruge sikkerhedssele. De fleste husker nok tv-spottet, der fortæller, at »om lidt dræber Sofie sin mor«. »Den kampagne virkede. Men det er også nemt at tage en sikkerhedssele på. Det kan man gøre på to sekunder, og derfor kan man skræmme folk til det«, siger direktør René la Cour Sell, Rådet for Større Færdselssikkerhed. »Derimod er det nok meget mere kompliceret at skræmme folk til at holde op med at ryge eller drikke, for det kan jo være meget svært«. Tvetydig konklusion Sundhedsstyrelsens Forebyggelsescenter har netop lavet en gennemgang af udenlandske erfaringer med at bruge skræk- og skræmmebilleder som middel i sundhedskampagner. Konklusionen er ikke entydig. Nogle har fundet, at skrækkampagner virker i visse tilfælde, især hvis de suppleres med anvisninger på realistiske handlemuligheder. Andre peger på risikoen for en 'boomerangeffekt'. For eksempel kan reaktionen på en antirygekampagne være, at inkarnerede rygere reagerer modsat for at vise deres uafhængighed af autoriteterne. I det hele taget er der noget, der tyder på, at skrækkampagner virker bedst over for folk, der allerede har taget beslutningen om at ændre deres adfærd - for eksempel holde op med at ryge - og bare skal have det sidste skub. Skal tænke sig om I Sundhedsstyrelsen vil man tænke sig godt om, før man begynder at spille på skrækken som virkemiddel. »Vi har ikke i øjeblikket planer om at kaste os ud i skrækkampagner«, siger chefen for Sundhedsstyrelsens Forebyggelsescenter, overlæge Else Smith. »På den anden side har vi heller ikke besluttet, at vi aldrig vil tage det middel i brug«.