Tættere på mobilmasten - mindre stråling

Vil man undgå stråler i en skolegård, hvor mange børn færdes med en mobil i lommen, skal man placere en mast tæt på. For eksempel på skolens tag. For mobiltelefoner skruer selv op for sendestyrken, hvis der er langt til en mast. Er der kort og en god mobildækning, behøver telefonens egen antenne kun sende med svag styrke. Det overraskende budskab om master i skolegården kommer fra specialestuderende Morten Sørensen, Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet. »Hele debatten om stråling fra mobilmaster har haft et forkert fokus. Hvis noget er farligt, er det strålingen fra mobiltelefonerne. Strålingen herfra er mellem 100 og en million gange større end strålingen modtaget fra en sendemast«, siger Morten Sørensen til morgenavisen Jyllands-Posten. Stråling fra babyalarmer Morten Sørensen påpeger samtidig, at der er mange andre typer stråling i vores hverdag, der har et højere niveau end mobilstrålerne, men ikke har påkaldt sig samme opmærksomhed. Babyalarmer er f.eks. forbundet med stråling. »Hvis babyalarmen står 10 centimeter fra barnet, er strålingspåvirkningen herfra 100 gange så kraftig som fra en mobilmast. Placerer man derimod alarmen en meter fra babyen, reduceres strålingen fra alarmen til en hundrededel,« oplyser Morten Sørensen. Morten Sørensens konklusioner, der er baseret på konkrete målinger, får støtte fra både lektor Erik Lægsgaard, Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet og professor Jørgen Bach Andersen, Aalborg Universitet. Antenner stråler hele tiden »Strålingen fra mobiltelefonerne er typisk 1.000 gange kraftigere end fra selve masterne. Derfor er det rigtigt, at man både vil få et godt signal og meget mindre stråling, hvis man anbringer antennerne på taget af skolerne«, siger Jørgen Bach Andersen og påpeger: »Men en mobiltelefon stråler kun, når den er tændt, hvorimod masterne er på hele tiden, derfor er konklusionen måske ikke helt korrekt«. Der er fortsat stor usikkerhed om, hvorvidt stråling fra mobilantenner, - master og andre apparater (radioer, trådløse netværk, babyalarmer etc.) udgør en sundhedsrisiko. Folketinget har afsat 30 mio. kr. til at undersøge sagen.