TV 2 har indgået forlig med kirkeminister Tove Fergos forhenværende spindoktor Henrik Gade Jensen. Stationen beklager, at man i en nyhedsudsendelse den 25. november 2003 refererede dagbladet Informations oplysninger om, at Henrik Gade Jensen havde haft forbindelse til nazistiske kredse. Krævede 100.000 TV 2 fastholder sin ret til at referere fra dagspressen, men beklager overfor ham, at »offentligheden kan have opfattet indslagene i TV 2 således, at TV 2 selvstændigt har hævdet og i øvrigt haft grundlag for at godtgøre, at Henrik Gade Jensen har eller har haft forbindelse til nazistiske kredse«, hedder det på TV 2's hjemmeside. Henrik Gade Jensen anlagde injuriesag, da han forgæves havde krævet en uforbeholden undskyldning fra TV 2 og Information. Han krævede 100.000 kroner fra hvert medie for ærekrænkende udtalelser. Måtte fratræde job Anklagerne i de to medier førte til, at Henrik Gade Jensen samme dag måtte fratræde sit job i Kirkeministeriet. Henrik Gade Jensen og kirkeminister Tove Fergo har forklaret, at han valgte at fratræde sin stilling for ikke at belaste VK-regeringen. Han fik et halvt års løn i fratrædelses-godtgørelse. Ritzau har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Henrik Gade Jensen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























